Hvad gør man, hvis man glemmer at tage en p-pille?

  • En glemt tablet indtages straks
  • Hvis der er glemt flere tabletter, indtages kun den sidst glemte tablet
  • Hvis der er forløbet mere end 12 timer fra tidspunktet hvor man burde have taget sidste p-pille, er den svangerskabsforebyggende effekt usikker de næste syv dage
  • Tabletind­tagelsen fortsætter som sædvanlig, men hvis der er færre end syv af periodens tabletter tilbage, springes pausen over, og der fortsættes direkte med en ny pakning
  • Har kvinden glemt at påbegynde en ny pakning efter pausen, påbegyndes en ny pakning straks, når hun kommer i tanker om forglemmelsen. Er der gået mere end ni dage efter sidste tablet, er den svangerskabsfore­byggende effekt usikker indtil næste blødning indtræffer