Hos Lægehuset Krumtappen tilbyder vi dig et trygt og professionelt forløb gennem din graviditet. Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger og sikrer, at du får den nødvendige omsorg og vejledning hele vejen.
Svangreundersøgelser:
1. Svangreundersøgelse (uge 6-10)
Den første undersøgelse foregår omkring graviditetsuge 6-10. Første kontakt er ved en jordemoder eller sygeplejerske, og denne samtale kan foregå som videokonsultation. Herefter vil du have en opfølgende tid hos en af vores læger.
Undersøgelsen indeholder:
-
Grundig gennemgang af dit helbred og historik
-
Blodtryk
-
Blodprøver
-
Urinprøve
2. Svangreundersøgelse (uge 25)
Den anden undersøgelse foregår omkring graviditetsuge 25. Her måles dit blodtryk, der undersøges urinprøve, og der lyttes til barnets hjertelyd.
3. Svangreundersøgelse (uge 32)
Den tredje undersøgelse foregår omkring graviditetsuge 32, hvor vi igen følger op på dit og barnets helbred.
Urinundersøgelser:
Ved hver svangreundersøgelse skal din urin undersøges for blandt andet sukker og tegn på infektion. Derfor bedes du komme 15 minutter før din aftale, så du kan lave en urinprøve. Instruktioner findes på klinikkens patienttoilet. Herefter bedes du meddele personalet, at prøven er stillet i urinprøveskabet, så den kan analyseres inden din konsultation.
Scanninger:
I graviditeten tilbydes der to scanninger:
-
Nakkefoldsscanning: Du skal selv booke denne scanning samt en blodprøve (doubletest). Læs mere og book tid her: Nakkefoldsscanning - Hvidovre Hospital
-
Misdannelsesscanning: Du vil få mere information om scanningerne ved 1. svangreundersøgelse. Læs mere om graviditetsscanninger her: Sundhedsstyrelsen
Kosttilskud og vitaminer:
Det anbefales, at du tager de rette kosttilskud under din graviditet. Du kan læse mere om anbefalingerne her: Kosttilskud i graviditeten
Sunde vaner i graviditeten:
Vi anbefaler også pjecen Sunde vaner i graviditeten, som giver dig gode råd til en sund graviditet. Læs pjecen her: Sunde vaner før, under og efter graviditet
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en tid, er du altid velkommen til at kontakte os.