Brug og bivirkninger

Er der bivirkninger ved p-piller?

  • Nogle få udvikler forhøjet blodtryk (mindre end en procent), og det forsvin­der, når man ophører med pillerne
  • Nogle oplever en beskeden vægtøgning, der skyldes væskeophobning. Den forsvinder, når man ophører med pillerne
  • Enkelte kan føle sig lidt deprimeret, når de tager p-piller. Hvis man oplever skift i stemningsleje ved brug af en bestemt p-pille­type, er det ikke sikkert, at samme skift vil indfinde sig ved brug af p-piller, der indeholder andre hormontyper
  • Tabletind­tagelsen fortsætter som sædvanlig, men hvis der er færre end syv af periodens tabletter tilbage, springes pausen over, og der fortsættes direkte med en ny pakning
  • Har kvinden glemt at påbegynde en ny pakning efter pausen, påbegyndes en ny pakning straks, når hun kommer i tanker om forglemmelsen. Er der gået mere end ni dage efter sidste tablet, er den svangerskabsfore­byggende effekt usikker indtil næste blødning indtræffer

Må man ryge og tage p-piller?

  • Risikoen for blodpropper stiger først og fremmest med alderen
  • For yngre, raske kvinder vil rygning ikke være nogen hindring for brug af p-piller

Påvirker p-piller risikoen for at udvikle kræft?

  • Risikoen for brystkræft og kræft i livmoderhalsen er ganske let øget, mens risikoen for kræft i æggestokke og livmoderkrop er markant nedsat

Er der problemer, hvis man samtidig indtager andre lægemidler?

  • Enkelte andre lægemidler (f.eks. nogle epilepsimidler) går dårligt i spand med p-piller
  • Hvis du behandles med anden medicin, bør du lige nævne det for din læge

Hvor længe kan man blive ved med at tage p-piller?

  • Jo ældre man bliver, jo større er risikoen for at få andre sygdomme
  • Når man er over 35 år, bør man tale med sin læge, om der er særlige grunde til, at netop du ikke bør fortsætte med p-piller